Circiuspharma logotyp

De 8 mest almindelige øresygdomme

Der findes mange sygdomme og tilstande, der kan påvirke dine ører. For at give dig et bedre overblik over, hvad der er mest normalt, har vi her samlet nogle årsager og symptomer på de mest almindelige øretilstande.

Presbyacusis

Presbyacusis er den tekniske term for aldersbetinget tab af hørelsen. Ca. 40 procent af folk over 75 har presbyacusis. Tab af hørelse forårsaget af presbyacusis påvirker sædvanligvis højfrekvente lyde mere end lavfrekvente lyde. Hvis du har presbyacusis, er det måske sværere at forstå, hvad en kvinde siger, end hvad en mand siger.

Presbyacusis forårsages normalvis af skade på hårene i det indre øre, der gør hørelse mulig. Denne skade kan forårsages af udsættelsen for høje lyde gennem en livstid, sundhedstilstande såsom højt blodtryk, medicin og alderdom. Presbyacusis forårsaget af høje lyde kan fjernes hvis du bruger ørebeskyttelse og undgår høje lyde, mens du er ung. Tab af hørelse fra presbyacusis kan normalt udbedres ved brug af høreapparat.

Tinnitus

Tinnitus er en ringende eller brummende lyd i øret. Det forbindes med mange andre høretilstande, presbyacusis inkluderet. Tinnitus forårsages af høje lyde, øreinfektioner, svulster, hårdt ørevoks eller andre ukendte årsager. Hvis tinnitus er forårsaget af øreinfektioner, svulster eller andre medicinske behandlingsmulige årsager, kan det sandsynligvis kureres.

Hvis du oplever tinnitus, så tal med en ørespecialist. De kan måske identificere årsagen, og hvis ikke kan de give dig gode råde til at gøre tinnitusen lettere at leve med.

Otitis Media

Otitis Media, eller akut mellemørebetændelse, er en infektion af mellemøret. Det er mest almindeligt hos børn, men folk i alle aldre kan have Otitis Media. Otitis Media kan blive bedre af sig selv eller med antibiotika. Otitis Media kan opstå med eller uden symptomer. De mest almindelige symptomer er smerte i øret efterfulgt af feber.

Otitis Media kan være bakteriel eller viral og følger ofte efter en ”øm hals, forkølelse eller anden halsinfektion”. Når disse infektioner opstår, bliver de eustakiske rør blokerede, og dette skaber en opdæmning af væsker bag trommehinden og skaber et ideelt miljø for bakterier og vira. Bakteriel Otitis Media behandles med antibiotika.

Kronisk Otitis Media behandles ofte ved at placere dræn i øret gennem trommehinden, for at lade væsken løbe ud af mellemøret, hvor det tørrer ud og forhindre yderligere infektioner. Otitis Media kan påvirke børns hørelse, så hvis du har mistanke til, at dit barn har mellemørebetændelse, skal du opsøge læge.

Otitis Externa

I dag kan du behandle ekstern otitis med receptfri egenpleje; OTINOVA ørespray. Det er en opløsning i sprayform, der effektivt og hurtigt behandler øregangsbetændelse (ekstern otitis); dræber både svamp og bakterier, virker udtørrende, reducerer hævelse og lindrer kløe. Otinova kan købes receptfrit på apotek.

Du kan læse mere om øregangsbetændelse (ekstern otitis), samt hvordan man behandler og forebygger, på OTINOVA.dk.

Otitis Externa, eller betændelse i øregangen, er en infektion i øregangen, som ofte kaldes svømmeører. Folk som svømmer får tit Otitis Externa, fordi når øregangen er våd, er det lettere for bakterier og vira at inficere huden. Det første symptom er ofte et kløende øre, efterfulgt af hævelse og smerte. Otitis Externa bliver normalvis behandlet med antibiotiske øredråber eller salve.

Svampeinfektion (Otomykose)

Otomykose er en svampeinfektion i øregangen. Nogle gange opstår kun svampeinfektionen, og andre gange opstår den sammen med bakteriel Otitis Externa. Det tydeligste symptom på svampeinfektion er kraftig kløe i ørerne. Øregangen kan også blive blokeret på grund af hævelse, som kan føre til høretab, smerter i øret eller tinnitus. Svampeinfektion behandles ved at udtørre øregangen og bruge svampedræbende medicin.

Cholesteatoma

Cholesteatoma er en hudcyste, der gror i mellemøret. Den forårsages når hud fra øregangen begynder at gro ind i mellemøret fra trommehinden, og forstyrrer knoglerne og nerverne i mellemøret. Symptomer på cholesteatoma omfatter “tab af hørelse, øreinfektioner, svimmelhed og ansigtslammelse”. Operation er den eneste behandling mod cholesteatoma.

Otosklerose

Otosklerose er en abnorm vækst af en eller flere af knoglerne i mellemøret. Det er uklart, hvad der forårsager otosklerose, men man er mere udsat for at få otosklerose, hvis nogen i familien har haft det. Det mest almindelige symptom på otosklerose er tab af hørelse, sædvanligvis for lavfrekvente lyde. Hvis otosklerosen er alvorlig, opereres der oftest. Hvis høretabet fra otosklerosen er mildt, kan det behandles med høreapparat.

Ménières sygdom

Ménières sygdom er en “abnormalitet i det indre øre”, der forårsager høretab, svimmelhed, tinnitus og ørepine. Disse symptomer kan være konstante eller være forbigående. Det er uklart, hvad der forårsager Ménières sygdom, men det siges at være et brud i det indre øre, der tillader to normalvis separate væsker at flyde sammen med hinanden. Der er ingen kur mod Ménières sygdom, men det kan holdes nede med diæt og medicin, som forbedrer blodcirkulation.