Hørelsen – hvordan fungerer den?

Mennesket har, ligesom andre pattedyr, to ører, hvilket gør det lettere at bestemme lydens position og forbedrer evnen til at holde balancen. Menneskets ører er ikke særligt udviklede sammenlignet med mange andre arter, men kan opfatte lydbølger i luften i frekvensområdet fra 20 Hz til 20.000 Hz. Børn kan have et bredere høreområde, men fra voksenalderen reduceres høreområdet gradvist. Et sundt øre kan inden for det optimale frekvensinterval opfatte lyde fra 0 dB og opefter, men kraftige lyde er skadelige.

Lyden trænger ind i det ydre øre via øremuslingen, som opfanger lyden som en tragt og leder lydbølgerne ind i øregangen. Lyden rammer trommehinden, der fungerer som en barriere mellem det ydre øre og de indre dele af øret. Trommehinden begynder at vibrere, og vibrationerne forplantes gennem tre knogler i mellemøret: hammeren, ambolten og stigbøjlen.

Hammeren sidder fast på trommehinden og er forbundet med ambolten, som igen er forbundet med stigbøjlen. De tre høreknogler forstærker vibrationerne fra øregangen. Mellemøret, som er adskilt fra det ydre øre af trommehinden, viderefører lyden og balancerer eventuelle trykforskelle, der kan opstå. Mellemøret er forbundet med svælget via øretrompeten, hvilket gør det muligt for luft at passere denne vej.

Stigbøjlen påvirker det ovale vindue på sneglen (cochlea), som er en del af det indre øre. Vibrationerne fra det ovale vindue skaber bølger i væsken inde i cochlea, som registreres af sanseceller i sneglen. Disse sender signaler videre til hørecentret i hjernen via hørenerven.